Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке - Генрик Ибсен 2 стр.

(Vil ned gennem kælderlemmen.)

(kæmpende med en liden troldunge, som har bidt sig fast i hans øre)

(slår ham over fingrene)

(Løber derhen.)

(Løber om.)

(myldrere omkring ham)

(grædende)

(han falder).

(begravet i trolddyngen)

(Kirkeklokker ringer langt borte.)

(Troldene flygter under bulder og hylende skrig. Hallen styrter sammen; alt forsvinder.)

(Bælmørke.)

(Peer Gynt høres at hugge og slå omkring sig med en stor gren.)

(vil igennem på et andet sted, men støder imod)

(Slår og hugger.)

(Slår og hugger.)

(Vil frem, men støder imod.)

(kaster grenen)

(Slår dig igennem.)

(kommer igjen)

(famler omkring)

(Skriker.)

(bider sig i arme og hænder)

(Der høres som vingeslag af store fugle.)

(Synker sammen.)

(Klokkeringning og salmesang høres langt borte.)

(svinder in til intet og siger i et gisp)

(Soloppgang. På fjeldet udenfor ÅSEs sæterstue. Døren er stængt; alting øde og stille.)

(Peer Gynt ligger sovende udenfor sætervæggen.)

(vågner, ser sig om med et sløvt og tungt øjekast. Han spytter)

(Spytter igen, i det samme ser han Helga, der kommer med en nistebomme.)

(springer op)

(skjult)

(standser)

(grædende)

(Løber efter.)

(griber hende i armen)

(spag; slipper hende)

(Helga løber.)

(Dybt inde i barskogen. Gråt høstvejr. Snefald. Peer Gynt står i skjorteærmene og fælder gavntømmer.)

(hugger på en stor furu med krigede grene)

(Hugger igjen.)

(Bryder med engang tvert af.)

(Hugger en stund ilsomt.)

(Øksen synker; han ser frem for sig.)

(Ler i harme.)

(Hugger hvast.)

(ser opad træet).

(Giver sig til at kviste stammen; på engang lytter han og står stille med hævet økse.)

(Dukker bag træet og kiger frem.)

(Rejser sig.)

(Ryster lidt med hovedet; så går an til sit arbejde igen.)

(En stue nede hos ÅSE. Alting er i uorden; kister står åbne; gangklæder ligger spredte omkring; en kat i sengen. ÅSE og husmandskonen i travelt arbejde med at pakke sammen og lægge tilrette.)

(render til den ene side)

(på den anden side)

(grædende)

(Sætter sig på sengekanten.)

(farer op).

(roder om)

(glad).

(Udenfor en nybyggerhytte i skogen. Rendyrhorn over døren. Sneen ligger højt. Det er i mørkningen. PEER GYNT står udenfor døren og slår en stor trælås fast.)

(ler imellemstunder)

(Solvejg kommer på skier fremover moen; hun har et kastetørklæde over hovedet og et knytte i hånden.)

(I gråd.)

(Han lukker opp; Solvejg går ind. Han står en stund stille, da ler han højt af glæde og springer ivejret.)

(Han griber øksen og går bortover; i det samme træder en gammelaktig kvinde i en fillet grøn stak ud af holtet; en stug unge med ølbolle i hånden halter efter og holder hende i skørtet.)

(vil gå)

(Til ungen.)

(Grædende.)

(spytter på ham)

(kysser ungen)

(stamper)

(knuger hænderne)

(Hun trasker ind i holtet med ungen, som kaster ølbollen efter ham.)

(efter en lang taushed)

(går nogle skridt mod hytten, men standser igen).

(Kaster øksen fra sig).

(i døren)

(halvhøjt)

(nikker efter ham)

(Peer Gynt går bortover skogstien. Solvejg bliver stående i den åbne halvdør.)

(ÅSEs stue. Aften. En stokild brænder og lyser på skorsteinen. Katten på en stol ved sengefoden. ÅSE ligger i sengen og famler urolig omkring på spredet.)

(vrider på sig og går oppover gulvet)

(ser uroligt om i stuen).

(med et vrid)

(Sætter sig på sengekanten.)

(afbøjende)

(smilende)

(hurtigt)

(urolig)

(Kaster en snor om stolen, hvor katten ligger, tager en kæp i hånden og sætter sig foran på sengefoden.)

(smækker med pisken)

(smækker igjen)

(med dyp stemme).

(Ler højt og vender sig om til moderen.)

(angst).

(går op til hovedgærdet).

(Føler varsomt på hendes pande og hænder; derpå kaster han snoren bort på stolen pg siger dempet:)

(Lukker hendes øjne og bøjer sig over hende.)

(trykker kinden mod hendes mund).

(Kari græder ved liget. Peer Gynt gåt længe omkring i stuen; endelig standser han ved sengen.)

(han går).

(På sydvestkysten af Marokko. Palmeskov. Dækket middagsbord, solsejl og sivmatter. Længere inde i lunden hængende køjer. Udenfor land ligger en damp yacht med norsk og amerikansk flag. Ved stranden en jolle. Det er henimod solnedgang. Peer Gynt, en smuk middelaldrende herre i elegant rejsedragt, med guldlorgnet på brystet, præsiderer som vært for bordenden. Master Cutton, Monsieur Ballon samt herrene v. Eberknopf og Trumpeterstråle ifærd med at slutte måltidet.)

(hendkastende)

(slår i bordet)

(trækker på skuldren)

(skånsomt)

(Trommer på bordet og synger andægtig.)

(tænder en cigar)

(klinker med ham)

(som under det foregående har stukket flittigt på flaskerne)

(Drikker igen.)

(hæver sit glas)

(De klinker og drikker med ham. Han begyner at blive hed i hovedet.)

(smilende)

(rykker nærmere)

(nikker)

(i stigende stemning)

(henreven)

(Rejser sig med hævet glas.)

(springer opp)

(Tømmer glasset.)

(falder Peer Gynt om halsen)

(trykker hans hænder)

(vil kysse ham)

(beundrende)

(ligeså)

(blæser)

(tier lidt, støtter sig til en stol og antager en fornem mine)

(Slår på lommen.)

(Han slår sin solskærm op og går ind i lunden, hvor hængekøjerne skimtes.)

(med knyttet hånd mod fartøjet)

(Går ned til jollen.)

(Går efter.)

(Følger de andre.)

(Går efter.)

(Et andet sted på kysten. Måneskin og drivende skyer. Yachten går langt ude for fuld damp. Peer Gynt løber langs stranden. Snart kniber han sig i armen, snart stirrer han ud over havet.)

(Knuger hænderne.)

(Rykker sig i håret.)

(Med oprakte arme.)

(Vinker oppad.)

(En ildstråle skyder ivejret fra yachten og en tyk røg vælter ud; et hult knald hæres; Peer Gynt udstøder et skrig og segner ned i sandet; lidt efter trækker røgen bort; skibet er forsvundet.)

(bleg og sagte)

(Rørt.)

(Ånder dybt ud.)

(højt og indsmigrende)

(farer forskræmt ivjeret).

(Med klapprende tænder.)

(Mander sig op.)

(klattrer opp).

(Sætter sig tilrette.)

(kaster et øje ud over havet og hvisker med et suk):

(Natt. Marokansk lejr på grænsen mod ørkenen. Vagtild og hvilende krigere.)

(kommer og river sig i håret)

(kommer og sønderriver sine klæder)

(kommer)

(Krigerene stiger tilhest og galopperer bort i alle retninger.)

(Daggry. Trægruppen med akazier og palmer. Peer Gynt i træet med afbrukken gren i hånden holder sig en sværm abekatte fra livet.)

(Slår om sig.)

(Forstyrres igen; utålmodig:)

(Ser opp.)

(Kryber ænsgtelig sammen og holder sig en stund stille. Abekatten gør en bevægelse; Peer Gynt begyner at lokke og godsnakke, som for en hund.)

(Fægter og slår.)

(Tidlig morgen. Stenet egn med udsigt ind over ørken. På den ene side en fjeldkløft og en hule. En tyv og en hæler i kløften med kejserens hest og klædning. Hesten, rigt opsadlet, står bunden til en sten. Rytterene langt borte.)

(folder armene over bryst)

(lytter)

(De flygter og lader kosterne i stikken. Rytterene taber sig i det fjerne.)

(kommer, skærende på en rørfløjte)

(Sætter logretten på næsen.)

(Tenker.)

(Setter sig i skyggen.)

(Smager lidt.)

(Urolig.)

(Skynder tankerne fra sig, tænder en cigar, strækker sig og stirrer ind over ørken.)

(En tanke farer gennem ham.)

(Springer opp.)

(Hesten vrinsker i fjeldkløften.)

(Går nærmere.)

(trækker klædningen udenpå og ser ned over sig).

(Stiger i sadelen.)

(Han galloperer ind i ørkenen.)

(Telt hos en araberhøvdning, ensomt på en oase. Peer Gynt i sin østerlandske dragt hvilende på dyner. Han drikker kaffe og røger af en lang pibe. Anitra og en flok piger danser og synger for ham.)

(Pigerne danser under dæmpet musik.)

(nærmer sig fra indgangen)

(dansende)

(idet hans øjne følger Anitra under dansen)

(nærmer sig)

(peger på hans turban)

(henrykt, idet han rækker hende smykket)

(Måneskinsnat. Palmelund udenfor Anitras telt. Peer Gynt med en arabisk luth i hånden sidder under et træ. Hans skæg og hår er studset; han ser betydeligt yngre ud.)

(spiller og synger)

(Hænger luthen over skulderen og kommer nærmere.)

(fra teltet)

(nærmere)

(forskrækket)

(Sætter sig under et træ og drager hende til sig.)

(lægger sig for hans fødder)

(Anitra snorker.)

(Rejser sig og lægger smykker i hendes skjød.)

(Karavanevej. Oasen langt tilbake i det fjerne. Peer Gynt, på sin hvide hest, jager gennem ørken. Han har Anitra foran sig på sadelknappen.)

(Vil kysse hende.)

(Rækker hende ridepisken og stiger af.)

(Danser og synger.)

(Danser og synger igen.)

(Knæler.)

(rejser sig)

(Hun smækker ham et dygtig rap over fingerene og jager i flyvende galop tilbage gennem ørkenen.)

(står sen lang stund som lynslagen)

(Samme sted. En time senere. Peer Gynt, adstadig og betænksom, trækker tyrkerklæderene af, stykke for stykke. Tilsidst tager han sin lille rejsehue op af frakkelommen, sætter den på, og står atter i sin europæiske dragt.)

(idet han kaster turbanen langt fra sig)

(Går nogle skrit.)

(brister i latter).

(Stille bevæget.)

(tørre en tåre af øjet)

(trækker på skulderen)

(Han går.)

(Sommerdag. Højt opp mod nord. En hytte i storskogen. Åben dør med en stor trælås. Rensdyrhorn over døren. En flok geder ved husvæggen. En middelaldrende kvinde, lys og smuk, sidder og spinder udenfor i solskinnet.)

(kaster et øje nedover vejen og synger)

(Lokker på gederne, spinder og synger igen.)

(I Ægypten. Morgendæmring. Memonstøtten står i sandet. Peer Gynt kommer gånde og ser sig en stund omkring.)

(Sætter sig på en sten.)

(Ser på sit uhr.)

(rejser sig og lytter).

(Soloppgang.)

(synger)

(Noterer i lommebogen.)

(Går videre.)

(Ved landsbyen Gizeh. Den store Sfinx udhuggen af klippen. Langt borte Kairos spir og minareter. Peer Gynt kommer; hen betragter Sfinxen opmærksomt, snart gjennem lorgnetten, snart gjennem den hule hånd.)

(Går nærmere.)

(Råber mod Spfinxen.)

(bak Spfinxen)

(Noterer i bogen.)

(BEGRIFFENFELDT kommer frem bag Sfinxen.)

(Noterer igjen.)

(uder alslags urolige fagter)

(nikker)

(med et spring)

(Tager hatten af.)

(med stille beundring)

(beskeden)

(Griber ham om håndledet.)

(idet han trækker ham med sig)

(I Kairo. Et stort gårdsrum med høje mure og byggninger omkring. Gittervinduer; jernbure. Tre vogtere i gården. En fjerde kommer.)

(BEGRIFFENFELDT fører PEER GYNT ind, låser porten og stikker nøglen i lommen.)

(for sig selv)

(Ser sig om.)

(råber på vogterene).

(Tvinger dem ind i et bur.)

(Stænger burdet og kaster nøglen i en brønd.)

(i stigende uro)

(trækker han hen i et hjjørne og hvisker)