Om det siger bibliotekschef Mia Keinicke:
«Der har ikke været problemer med selvbetjent bibliotek i form af uhensigtsmæssig brug eller hærværk.
I enkelte tilfælde har HTK vagten været forbi, et par stole er ødelagt, men vi har ikke oplevet, at f. eks. grupper af unge har anvendt bibliotekerne som fest- eller hæng-ud sted. Så jeg vil betegne selvbetjent bibliotek som problemløst og en god måde at udvide åbningstiden på.
Vi har ikke fået flere besøgende, det tal ligger ret stabilt, men det har givet biblioteksbrugerne mulighed for at komme i andre tidsrum på biblioteket.
Mange brugere i den selvbetjente tid kommer i øvrigt i den betjente tid og bliver flere timer på bibliotekerne. Rigtig mange studerende bruger Taastrup i den selvbetjente tid, i Hedehusene kommer mange børnefamilier i denne periode. Så der er ingen tvivl om, at den selvbetjente tid er en voldsom serviceforbedring.»
Vi har at gøre med et aktivt kultursted, der søger at følge med tiden i en erkendelse af at et bibliotek er meget andet end et sted, hvor man låner bøger.
Her skal bare nævnes nogle eksempler: workshop for børn der f. eks. vil tegne monstre, alverdens foredrag, fællessang, åben universitet, lytteklub med jazz eller rockmusik, babysang, dokumentar-filmklub, maker space hvor man selv kan arbejde med f. eks. tekstiltryk og produktion af badges.
Læs mere her https://bibliotek.htk.dk/.
Biblioteket indgår som et af flere kulturhuse: Medborgerhuset, Kulturcentret, Hedehuset og Taastrup Teater og musikhus.
Historien 75. Ombold åbner nye veje
Fodbold kan noget og gør noget både for mænd og kvinder unge som ældre. Det er et enkelt spil som alle kan forstå og alle kan deltage i uanset man er dybt professionel eller man bare kan lide legen med bolden.
Fodbold er meget inkluderende. Eneste krav er at man godt gider lege med. Det er lige nøjagtig det der er rammen omkring «Ombold» som er fodbold, der retter sig mod hjemløse, socialt udsatte og andre, der ikke ellers er organiseret i en klub.
Under mottoet «Fodbold, Fællesskab og Forandring har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 15.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger. Spillerne deltager blandt andet i træning, stævner og mesterskaber. Alt sammen organiseret fra Ombold-sekretariatet.
Alle i OMBOLD er engagerede fodboldboldspillere eller frivillige, der er en del af et landsdækkende fodboldfællesskab, hvor man bidrager med det, man kan.
Skulle lukkes, men
Også i Høje-Taastrup er der gang i Ombold. Oprindeligt var det et projekt understøttet af Nordea-fonden og organisatorisk placeret i Sundhedsfællesskabet. Sundhedsfællesskabet er et samarbejde mellem fire kommuner (Høje-Taastrup, Rødovre, Glostrup og Albertslund), der er gået sammen om at gennemføre forskellige motions- og sundhedsfremmende initiativer målrettet psykisk sårbare borgere.. Kampene og træningen foregik på Taastrup FCs baner ved Sydskellet. Ganske populært hvor 1015 mødte frem og var en del af fællesskabet med de positive sideeffekter det havde.
Men så slap pengene op, og så stoppede et populært og godt initiativ. Sådan foregår det jo tit med «projektmidler». Men ikke med Ombold og det er den gode historie. Omboldholdet lever videre som et hold i Sundhedsfællesskabet. I samarbejde med Taastrup FC har Sundhedsfællesskabet fortsat holdet, så de glade fodboldspillere kan mødes på banen igen til foråret.
Folkene bag Ombold var nomineret af Sundhedsfællesskabet til at modtage Handicapprisen i 2022.Det begrunder Mette Philippsberg Jepsen, leder af Sundhedsfællesskabet med at «Det helt særlige ved Ombold er, at de brænder så meget for at sikre, at udsatte borgere kan spille fodbold, at de ikke slipper de samarbejdspartnere, som de ellers helt formelt har afsluttet deres samarbejde med. I Høje Taastrup stablede de f. eks. en lille turnering på benene i juni 2022, og projektsamarbejdet ophørte i november 2021. Målet med turneringen var at rekruttere flere spillere til Sundhedsfællesskabets hold i Taastrup FC.
Derudover følger de stadig løbende op på, om træningen fungerer som den skal, og de har flere gange tilbudt at kigge forbi holdet og give sparring til holdets trænere».
Holdet deltager stadig aktivt i Ombolds Asfalt-liga, som holdet i perioder tager sammen til hver anden uge. Ånden og stemningen ved Ombolds stævner og ligaer er fantastisk.
Historien 74. Juicen i et cirkulært forløb
GroJuice, der ligger på Balderbuen i Hedehusene, laver juice baseret udelukkende på økologiske og biodynamiske råvarer. Råvarerne er f. eks. gulerødder, rødbeder, æbler, agurk, græskar, tomat. De skal som udgangspunkt være lokalt produceret og styret efter sæsonen. Direkte fra gården og ned i flasken. De bliver koldpresset så der ikke mistes næringsindhold ved opvarmning. Dette eneste der ikke er produceret i Danmark er citroner og ingefær, der tilsættes for at styrke smagen.
Historien bliver en tand bedre når de kan fortælle at overskydende frugt- og grøntsagskød (Pulp) fra produktionen leveres tilbage til landbruget. Det leveres til det økologiske landbrug Hegnsholt i Lejre. Her bliver pulpen brugt som foder til grisene og hønsene.
En ekstra cirkulær tur
Som et ekstremt eksempel på cirkulationen fortæller direktør Thomas Holm om at de leverede græskarpulp til grisene. Kernerne røg igennem grisene og så kom der nye græskar. De græskar kunne Hegnsholt så levere tilbage til GroJuice.
Glasflaskerne som der tappes i er i øvrigt lavet af genbrugsglas tilsat kalksten, sand og natriumkarbonat (salt), og er således 100% naturlige. Flaskerne kommer fra nærliggende glasværker enten i Danmark eller Nord-Tyskland.
En god del af juicen sælges via web-handel og emballagen her er fremstillet af bionedbrydelige genbrugsmaterialer.
De vokser bare
Hovedparten af juicerne sælges til restauranter, helsebutikker, cafeer og virksomheder der har en særlig leverance af juicer, der skal styrke deres sundhedsprofil.
GroJuice har eksisteret siden 2016 og det er gået frem for hvert år. Omsætningen for 2021 var 78% højere end året før, fortæller den tilfredse direktør. Der er fem medarbejdere.
Som de siger «Vi forsøger ikke at redde verden, men vi tror på at den lille forskel betyder noget.»
Historien 73. Når det danske sprog forsvinder
På billedet: Liudmila sammen med Irina Bjørnø
Det kan være ensomt at blive ældre og man vil skønne på en besøgsven. Det er dog en tand værre hvis man som ældre har en to-sproglig baggrund og i stigende grad mister evnen til at tale dansk.
Det er præcis det forhold som organisationen «Besøg på Modersmål» tager højde for.
I Høje-Taastrup har vi flere ældre med udenlandsk baggrund som savner en besøgsven der taler deres oprindelige modersmål. Således også Liudmila, som bor på Kingosvej i Taastrup i en to-værelses lejlighed. Hun er dement, og hendes danskkundskaber er næsten væk. Hun skal plejes med medicin og mad 3 gange dagligt. Hendes magre krop er fyldt med smerte i fingre og led men uden fornuftig kommunikation kan plejepersonalet misforstå hendes signaler.
Dansk er væk fra hendes hjerne, og kun russisk tilbage. Har hun spist nok? Har hun ondt? Uden kommunikation er der ikke rigtig pleje og trivsel. Hun føler sig ensom og tabt med sine to katte.
Hun profiterer af «Besøg på Modersmål» idet Irina, der også har russiske rødder besøger hende 12 gang om ugen (med enkelte pauser). De to oplever sammen fællesskab, falder i god snak om Liudmilas liv. Hun smiler og smågriner, og spiser hun lidt proteindrik. De læser bøger på russisk sammen og ser gamle film.
Et godt helbred afhænger jo ikke kun af den fysiske tilstand, men også af humør, af kommunikation med venner, som ofte bliver færre og færre blandt ældre.
Vejen til et social bæredygtigt seniorliv for sårbare og udsatte grupper af ældre går gennem en ny tankegang, som handler om tid, nærvær, empati, omsorg, medbestemmelse og godt hverdagsliv.
Vi har i Høje-Taastrup kommune en gruppe sårbare og udsætte ældre borgere med specielle behov og den gruppe vil vokse i fremtiden. Foreningen Besøg på modersmål er en fin løsning for beboerne med specielle behov. Det er nu med foreningens mellemkomst for Ludmila at finde en rigtig plads på plejehjem i dag.
P.S.
Når denne bog var under udgivelsen, sovede Liudmila fredeligt på plejehjem. Fred være med hende!
Historien72. DE SKJULTE HANDICAPS GØRES SYNLIGE
Der er mange handicaps som man ikke sådan lige med det samme opdager. Det gælder f. eks. ordblindhed, autisme, tourette, synsnedsættelser, adhd, ptsd, hørehandicap, angst, talehandicap, kroniske smerter, demens, parkinson, hjerneskade, epilepsi mv.
Et skjult handicap kan give en række udfordringer. Det er det forhold som Line Aoussar fra Blåkilde i Taastrup meget aktivt arbejder med og som hun har oplevet en flot opbakning til.
Hun har selv en 7 årig dreng med ADHD og som er lettere retarderet Zakaria (Zako) der er meget begejstret for fodbold, men diagnoserne hæmmer ham i at være sammen med mange i en flok. Hun undersøgte hvordan det står til med specialsport og fandt frem til Høje Taastrup idrætsforening (HTI) hvor næstformanden Ilknur Cecic som tog rigtig godt imod. Hun fangede straks problematikken og påtog sig da hun selv er en erfaren fodboldspiller at træne med Zako én til én, da der ikke var noget fodboldhold tilgængelig rettet til hans behov.