De blev ved at gaa. Klavs var helt ør og fortumlet. Faderen gav bare Grynt fra sig og tog lange Skridt; for Konen gik det som Kæp i et Hjul:
Og fint er det for jeg ser et, naar jeg fejer i Garderoberne de taer et ikke saa nøje, de Folk om de gør baade i Silke og Fløjl er de, og han i Loftet har Fingrene saa behængt med Diamanter, saa man ser ikke, hvad de er gjort af om man gør.
Klaus hørte til og begreb ingenting. Faderen nikkede og gentog en Gang imellem:
Ja, naar de bare havde ham
De gik ind af en lille Dør i et stort, graat Hus. Der var en underlig Luft paa Trappen.
Faderen blev mere klein og senere paa Benene i Trappen, Konen var geskæftig og spurgte et Par Karle, som havde travlt og løb forbi.
Ja, de er i Garderoben.
Hun lukkede en Dør op, og de kom ind i et stort Rum, hvor der var mange Lys og stor Staahej, Klaus spærrede Øjnene op, og han fik Fingrene i Munden: saadan noget nogle løb nøgne omkring og sprang op ad hinanden, og én laa paa Gulvet og sprællede med Benene.