Heltenes færd
(Bog #1 I Troldmandens ring)
Morgan Rice
Om Morgan Rice
Morgan Rice er #1 bestseller forfatteren til THE VAMPIRE JOURNALS, en ungdomsserie bestående af elleve bøger (og fortsætter); #1 bestseller serien THE SURVIVAL TRILOGY, en postapokalyptisk spændingsroman bestående af to bøger (og fortsætter); og #1 bestseller den episke fantasy serie TROLDMANDENS RING, bestående af tretten bøger (og fortsætter).
Morgans bøger er tilgængelige i lyd og trykte versioner og oversættelser af bøgerne er tilgængelige på tysk, fransk, italiensk, spansk, portugisisk, japansk, kinesisk, svensk, hollandsk, ungarsk, tjekkisk og slovakisk. (Flere sprog er under udarbejdelse)
Morgan elsker at høre fra jer, så I er velkomne til at besøge www.morganricebooks.comog tilføje jer til emaillisten, få en gratis bog, modtage gratis foræringer, downloade den gratis app, få de seneste eksklusive nyheder, forbind med Facebook og Twitter og holde kontakt!
Udvalgte anmeldelser om Morgan Rice
“En livfuld fantasy der indvæver elementer af gådefuldhed og intriger ind i sine fortællinger. I Heltenes Færd skabes mod og opdagelse af et livs formål der fører til udvikling, modenhed og fortræffelighed…Til dem der søger kødfulde fantasy fortællinger leverer hovedpersonerne, opfindelserne og handlingen en energisk række møder, der fokuserer fint på Thors udvikling fra et drømmende barn til en ung mand, der står over for umulige odds for at overleve… Kun begyndelsen på noget, der er en lovende episk ungdoms serie”
Midwest Book Review (D. Donovan, eBook Reviewer)
Troldmandens ring har alle de ingredienser, der skaber en øjeblikkelig success: komplot, modkomplot, mysterier, tapre riddere og blomstrende forhold profuld af knuste hjerter, bedrag og forræderi. Uanset din alder bliver du underholdt i timevis. Bogen anbefales til at stå permanent på hylden hos alle fantasy læsere.
--Books and Movie Reviews, Roberto Mattos
“Rice´s underholdende episke fantasy (TROLDMANDENS RING) inkluderer klassiske træk fra genren – en stærk miljøbeskrivelse, meget inspireret af oldtidens Skotland og dets historie, og en god sans for hofintriger”
—Kirkus Reviews
“Jeg elsker den måde Morgan Rice har bygget Thors karakter og den verden han levede i. Landskabet og skabninger der strejfede omkring der, var meget velbeskrevne… Jeg nød (plottet). Det var kort og fornøjeligt…Der var lige den rette mængde bipersoner så jeg ikke blev forvirret. Der var rystende øjeblikke, men den afbildede handling var ikke overvældende grotesk. Bogen ville være perfekt for en ung læser. Starten på noget bemærkelsesværdigt er til stede.”
“I denne spændingsmættede første bog I den episke fantasy Troldmandens Ring serie (som på nuværende er 14 bøger stærk) introducerer Rice læsere til 14årige Thorgrin “Thor” McLeod, hvis drøm er at slutte sig til Silver Legionen, elite ridderne som tjener kongen… Rice´s skriveri er gennemarbejdet og præmissen er pirrende”
--Publishers Weekly
“HELTENES FÆRD er hurtig og letlæst. Kapitlerne slutter så man er nødt til at læse hvad der sker efterfølgende og man har ikke lyst til at lægge den fra sig. Der er nogle stavefejl i bogen og nogle navne er rodet sammen, men det distraherer ikke fra den overordnede historie. Slutningen af bogen fik mig til at ville have den næste bog med det samme og det gjorde jeg. Alle ni Troldmandens Ring bøger kan lige nu købes i Kindle Store og Heltenes Færd kan fås gratis lige nu, så du kan komme i gang. Hvis du leder efter noget hurtigt og sjovt at læse mens du er på ferie, så er denne bog helt fin. ”
--FantasyOnline.net
Bøgeraf Morgan Rice
TROLMANDENS RING
HELTENES FÆRD (Bog#1)
KONGERNES MARCH (Bog#2)
EN DRAGESKÆBNE(Bog#3)
ET ÆRESRÅB (Bog#4)
ET LØFTE OM HÆDER (Bog#5)
ET TAPPERT ANGREB (Bog#6)
ET SVÆRDRITUAL (Bog#7)
EN VÅBENGAVE (Bog#8)
EN FORTRYLLET HIMMEL (Bog#9)
ET HAV AF SKJOLDE (Bog#10)
EN HERSKER AF STÅL (Bog#11)
ET LAND AF ILD (Bog#12)
EN DRONNINGS STYRE (Bog#13)
BRØDRES ED (Bog#14)
OVERLEVELSES TRILOGIEN
FØRSTE ARENA:SLAVERSUNNERS (Bog#1)
ANDEN ARENA (Bog2)
VAMPYRDAGBØGERNE
FORANDRET (Bog#1)
ELSKET (Bog#2)
FORRÅDT (Bog#3)
FORUDBESTEMT (Bog#4)
BEGÆRET (Bog#5)
TROLOVET (Bog#6)
SVOREN (Bog#7)
FUNDET (Bog#8)
GENOPLIVET (Bog#9)
HIGET (Bog#10)
SKÆBNEBESTEMT (Bog#11)
Lyt til TROLMANDENS RING serien på lydbog!
Copyright © 2012 af Morgan Rice
Alle rettigheder forbeholdt. Undtaget som tilladt under U.S. Copyright Act of 1976, må ingen dele af denne udgivelse reproduceres, distribueres eller videregives i nogen form eller på nogle måder, eller lagret i en database eller i et hentningssystem, uden forudgående tilladelse af forfatteren.
Denne ebog er autoriseret udelukkende til din egen personlige fornøjelse. Denne ebog må ikke videresælges eller bortgives til andre mennesker. Hvis du ønsker at dele denne ebog med en anden person, vær venlig at købe en yderligere kopi til hver modtager. Hvis du læser denne bog og ikke har købt den eller den ikke var købt til dit brug, vær venlig at returner den og køb din egen. Tak for, at du respekterer forfatterens hårde arbejde.
Dette er et skønlitterært værk. Navne, personer, virksomheder, organisationer, steder, begivenheder og hændelser er enten et produkt af forfatterens fantasi eller er brugt skønlitterært. Nogen lighed med faktiske personer levende eller døde er fuldstændigt tilfældige.
Omslagsbillede Copyright RazoomGame, benyttet under licens fra Shutterstock.com.
INDHOLD
KAPITEL ET
KAPITEL TO
KAPITEL TRE
KAPITEL FIRE
KAPITEL FEM
KAPITEL SEKS
KAPITEL SYV
KAPITEL OTTE
KAPITEL NI
KAPITEL TI
KAPITEL_ELLEVE
KAPITEL TOLV
KAPITEL TRETTEN
KAPITEL FJORTEN
KAPITEL FEMTEN
KAPITEL SEKSTEN
KAPITEL SYTTEN
KAPITEL ATTEN
KAPITEL NITTEN
KAPITEL TYVE
KAPITEL ENOGTYVE
KAPITEL TOOGTYVE
KAPITEL TREOGTYVE
KAPITEL FIREOGTYVE
KAPITEL FEMOGTYVE
KARITEL SEKSOGTYVE
KAPITEL SYVOGTYVE
KAPITEL OTTEOGTYVE
“Uroligt ligger hovedet der bærer kronen”
---William Shakespeare
Henry IV, Del II
KAPITEL ET
Drengen stod på det højeste sted i lavlandet i det vestlige kongerige af Ringen, spejdende mod nord, mens han betragtede solens første stråler. Så langt øjet rakte kunne han se udstrakte bølgende grønne bakker prydet med en perlerække af toppe og dale. Den første sols orangerøde stråler glitrede i morgendisen og gjorde lyset ligeså magisk som drengens humør. Det var sjældent han vågnede så tidligt eller begav sig så langt væk hjemmefra – og aldrig var han vandret så højt op – vel vidende at det ville vække hans fars vrede. Men på denne dag betød det ikke noget. På denne dag så han bort fra den million regler og pligter der havde underkuet ham i alle de fjorten år han havde levet. Denne dag var anderledes. I dag var hans skæbnes dag.
Drengen var Thorgrin af det vestlige kongerige af den sydlige provins fra klanen McLeod – blandt venner bare kaldt Thor – den yngste af fire drenge, langtfra sin far yndling og han havde holdt sig vågen hele natten i forventning om denne dag. Han havde vendt og drejet sig klatøjet, ventende som om han kunne tvinge solen op. For en dag som denne kom kun én sjælden gang, der gik flere år imellem og hvis han gik glip af den ville han hænge fast i landsbyen, dømt til at passe sin fars fårefolk resten af sine dage. Dét var en tanke han ikke kunne bære.
Udskrivningsdag. Det var den ene dag hvor kongens hær opsøgte provinserne og håndplukkede frivillige til kongens legion. Hele sit liv havde Thor ikke drømt om andet. For ham var der kun ét mål i livet: at tilslutte sig the Silver, konges elitestyrke af riddere, klædt i de fineste rustninger og de mest uovertrufne våben der fandtes i de to kongeriger. Og man kunne ikke træde ind i the Silver uden at blive optaget i legionen først, en samling af væbnere i alderen fjorten til nitten år. Og hvis man ikke var søn af en adelsmand eller af en berygtet kriger var der ingen anden måde at blive optaget i legionen.
Udskrivningsdagen var den eneste undtagelse, den sjældne begivenhed der kun forekom med års mellemrum, når legionen var ved at løbe tør og kongens mænd gennemsøgte landet for at finde nye rekrutter. Alle vidste at kun få fra almuen blev udvalgt – og at færre af dem ville nå til legionen.
Thor undersøgte omhyggeligt horisonten, for at opfange selv den mindste bevægelse. The Silver ville blive nødt til at tage denne vej, den eneste ind i hans landsby og han ville være den første til at få øje på dem. Hans fåreflok protesterede rundt omkring ham i et kor af irriterende grynt og opfordrede ham indtrængende til at tage dem ned ad bjerget, hvor der var frodigere græsning. Han prøvede at lukke larmen ude, og stanken. Han var nødt til at koncentrere sig.
Det eneste der havde gjort alt det udholdeligt, alle de år med at passe fåreflokkene, med at være sin fars lakaj, sine storebrødres lakaj, den som alle holdt mindst af og som var den største belastning, var tanken om at han en dag ville forlade stedet. En dag, når The Silver kom, ville han overraske alle dem der ikke havde regnet ham for noget og blive udvalgt. I én hurtig bevægelse ville han stige op i deres vogn og sige farvel til alt det her.
Thors far havde selvfølgelig aldrig overvejet at han kunne være kandidat til legionen – faktisk havde han aldrig overvejet ham som kandidat til noget som helst. Han far havde i stedet helliget sin kærlighed og opmærksomhed til Thors tre storebrødre. Den ældste var nitten og de andre havde fulgt efter med et år imellem, og Thor kom tre år efter den yngste. Måske var det fordi de var tættere i alder, eller måske fordi de lignede hinanden og slet ikke lignede Thor, at de tre hang sammen som ærtehalm og knap lagde mærke til at Thor eksisterede.
For at gøre det endnu værre. Så var de højere og bredere end ham, og Thor, der vidste at han ikke var lav, følte sig alligevel lille ved siden af dem, følte at hans muskuløse ben var spinkle i sammenligning med deres egetræstønder. Hans far gjorde intet forsøg på at rette op på det – faktisk så han ud til at nyde det – Thor blev efterladt til at passe får og slibe våben mens hans brødre fik fred til at træne. Det blev aldrig sagt, men lå altid usagt, at Thor skulle tilbringe sit liv i kulissen, tvunget til at iagttage sine brødre udrette store bedrifter. Hans skæbne var, hvis hans far og brødre skulle bestemme, at blive her, slugt af sin landsby, og sørge for sin familie når de krævede det.
Endnu værre var det at Thor fornemmede at hans brødre paradoksalt nok følte sig truede af ham, måske hadede de ham endda. Thor kunne se det i hvert eneste blik og hver eneste bevægelse fra dem. Han forstod ikke hvordan, men han vakte noget der mindede om frygt eller misundelse i dem. Måske var det fordi han var anderledes end dem, han lignede dem ikke eller talte på de måder de talte; han klædte sig end ikke som dem fordi hans far forbeholdt det bedste - violette og purpur kåber, forgyldte våben til brødrene, mens Thor kun fik de groveste pjalter.
På trods af det fik Thor det bedste ud af hvad han havde, han fandt altid en made at få tøjet til at passe, et skærf om livet på kutten og nu da det var sommer, skat han ærmerne af for at lade sine veltrænede arme blive kærtegnet af den blide vind. Hans skjorte var sat sammen med grove hørbukser – hans eneste par – og støvler lavet af det ringeste læder, snoede sig op af hans lægge. De var knap som læderet på hans brødres sko, men han fik dem til at arbejde. Det han bar var meget typisk hyrdeuniform.
Men han opførte sig næppe som en typisk hyrde. Thor stod høj og slank med en stolt kæbe, ædel hage, høje kindben og grå øjne og lignede en malplaceret kriger. Hans glatte brune hår lå i bølger omkring hans hoved, og bagved lokkerne glitrede hans øjne som småfisk i lyset.
Thors brødre havde lov til at sove længe denne morgen, de fik et nærende måltid og blev sendt afsted til Udvælgelsen med de fineste våben og hans fars velsignelse – mens han ikke engang fik lov til at deltage. Han forsøgte at tale med sin far om det en enkelt gang. Det var ikke gået særlig godt. Hans far havde kort og godt sluttet samtalen og han forsøgte ikke igen. Det var bare ikke retfærdigt.
Thor var besluttet på at han ville afvise den skæbne hans far havde planlagt for ham. Når han fik det første glimt af den kongelige karavane, ville han storme tilbage til huset, konfrontere sin far og uanset hvad han mente ville han gøre opmærksom på sig selv over for kongens mænd. Han ville stå i udvælgelsen sammen med de andre. Hans far kunne ikke stoppe ham. Han kunne mærke en knude i maven, når han tænkte på det.
Den første sol steg højere på himlen og da den anden sol, mintgrøn begyndte at stige, givende et nyt lag lys til den violette himmel, var det at Thor fik øje på dem.
Han stod rank, nakkehårene strittende så ophidset var han. Dér, i horisonten, kom den svageste silhuet af en hestetrukken vogn, dens hjul hvirvlende støv op mod himlen. Hans hjerte slog hurtigere da en mere kom til syne, så en mere. Selv herfra glimtede de gyldne hestevogne i solen, som sølvryggede flyvefisk, der sprang op af vandet.
Da han havde talt tolv vogne, kunne han ikke vente længere. Hans hjerte dundrede i brystet på ham og for første gang i sit liv glemte han alt om fårene og tumlede ned ad bakken, fast besluttet på at intet skulle bremse ham før han havde vist hvem han var.
*
Thor stoppede næsten ikke for at få vejret da han drønede ned ad bakkerne, gennem træerne, der rev ham, men han var ligeglad. Han nåede en lysning og så sin landsby spredt ud dernede: en søvnig købstad med tætliggende lave huse, hvide lerhuse med stråtag. Hele byen bestod af nogel dusin familier. Man kunne se at de fleste var tidligt oppe og i gang med at lave morgenmåltidet på grund af røgen der kom op af de mange skorstene. Det var et idyllisk sted, præcist langt nok væk – en hel dags ridt – fra Kongens Hof til at afskrække forbipasserende. Bare en af mange landsbyer, bare et tandhjul i den store helhed, Det vestlige Kongedømme.
Thor sprang ned af det sidste stykke ind på torvet i landsbyen, mens han sparked støv op rundt om sig. Høns og hunde fløj til siderne for ham, og en gammel kvinde der sad på hug med en kedel kogende vand udenfor sit hus, hvæsede af ham.
“Tag det roligt, dreng!” hvinede hun, da han spurtede forbi hende og hvirvlede støv ind i hendes ildsted. Men Thor ville ikke tage det roligt – ikke for hende, ikke for nogen. Han drejede ned ad en gade og så en anden, han snoede og drejede sig på den vej han kendte udenad indtil han nåede sit hjem.
Det var en lille anonym bolig som de andre, med sine hvide lervægge og kantede stråtag. Som hos de fleste, var husets eneste rum opdelt, hans far sov i den ene side og hans tre brødre i den anden; men anderledes var at der var et lille hønsekammer bagerst i rummet og det var her at Thor var forvist til at sove. I begyndelsen havde han haft soveplads hos brødrene, men som tiden gik var de blevet større, ondere og mere afvisende og havde klart vist ham, at der ikke var plads til ham. Det havde såret Thor, men nu nød han sit eget frirum og han foretrak at væk fra dem. Det bekræftede ham bare i at han var den udstødte i sin familie og det vidste han jo allerede.
Thor løb til fordøren og brasede ind uden at stoppe.
”Far!” råbte han forpustet. ”The Silver! De kommer!”
Hans far og de tre brødre sad bøjede over morgenmaden, allerede iklædt deres fineste tøj. Ved hans ord sprang de op, for forbi ham og stødte ind hans skuldre mens de løb ud af huset og ud på vejen.
Thor fulgte efter dem ud og de stod alle og iagttog horisonten.
”Jeg kan ikke se nogen” svarede Drake, den ældste med sin dybe stemme. Med de bredeste skuldre, kortklippet som sine brødre, brune øjne og tynde misbilligende læber, skulede han ned på Thor som sædvanligt.